Sådan spotter du svindlere på internettet

Svindel på nettet kan tage mange forskellige former. Der kan forekomme svindel på Facebook eller andre sociale medier, der kan forekomme svindel ved køb af vare online, eller der kan forekomme økonomisk svindel via mailhenvendelser og lignende. Når alt kommer til alt, kan al online svindel koges ned til en simpel altoverskyggende drivkraft: at hackere eller andre cyberkriminelle ønsker at tiltuske sig dine personfølsomme oplysninger (bank- NemID- og personoplysninger) for at kunne stjæle dine penge. Det kan blandt andet foregå via malware, som er snedigt placeret i tilforladelige programmer eller links. Metoderne er mange, men vi kaster i det følgende et lys på de vigtigste af slagsen.

I takt med at mere og mere af vores officielle hverdagsliv digitaliseres, øges antallet af svindlere i Danmark naturligvis derefter. Hvad der startede som forholdsvis uskyldig og let gennemskuelig svindel fra noget, der kunne minde om ligefrem ærlige svindlere, er i dag til tider så avanceret, uigennemskueligt og kalkuleret, at det kan snyde selv den mest opmærksomme person. Onlinesvindel i Danmark eksekveres hovedsageligt via følgende overordnede fænomener.

Svindel via mails er et voksende problem i Danmark og i udlandet. De såkaldte phishing angreb regner bogstaveligt talt ned over danske indbakker i perioder. Der er tale om danske svindlere og internationale svindlere, som sender mails ud, der foregiver at være fra en officiel instans (bank, Skattestyrelsen, PostNord, fragtselskab eller lignende) for derigennem at få dig til at trykke dig igennem på et link i mailen.

De mange phishing-mails kan være så avancerede i deres udformning, at de til forveksling ligner en original mail fra den officielle kilde. Under coronapandemien så man mange falske mails i omløb fra Sundhedsstyrelsen, der spillede på folks frygt og bekymring. I dag ser man i stigende grad phishing-mails, der udgiver sig for at være fra PostNord eller et officielt fragtselskab. Vi handler netop i stigende grad online og får vores varer tilsendt, hvorfor svindlerne er begyndt at forme forskellige phishing fragt-mails:

Det er altid muligt at tjekke en mails egentlige afsenderadresse. Phishing-mails kan af naturlige årsager ikke sende mailen fra den originale afsender, de udgiver sig for at være. Så hvis du klikker på selve navnet i afsenderfeltet, vil du kunne se den oprindelige afsender-mailadresse. Her dukker der ofte et langt og sært navn op, som intet har med PostNord, Skat eller din bank at gøre, så på den måde vil du kunne spotte svindelnummeret. Der kan også være særlige stavefejl eller små fejl i logoforfalskninger og lignende, som kan afsløre svindelnummeret.

En anden type onlinesvindel forekommer via pop-up-beskeder, der fortæller dig, at din computer er i fare, eller at den decideret er blevet inficeret med virus eller malware. Det er naturligvis ikke tilfældet, men blot en måde, hvorpå svindlerne forsøger at indgyde øjeblikkelig frygt i dig, således at du eventuelt trykker dig videre ind på pop-up-beskeden, fordi den netop lover at kunne udbedre problemet på din enhed. Men i stedet for øjeblikkelig hjælp, får man til gengæld enten en virus eller malware at rode med.

Svindlere arbejder også hårdt – sørg for, at de ikke kan tilgå dine personlige oplysninger. Abonnér hos NordVPN med 30 dages fortrydelsesret-garanti.

Svindlere hægter sig ofte på de største trends i samfundet, fordi de ved, at visse personer er tilbøjelige til at hoppe på limpinden, hvis det pågældende emne er populært. Svindel, hvor fupmagere har solgt ikke-eksisterende eller falske produkter til godtroende forbrugere, er foregået i århundreder i den fysiske verden, og det foregår naturligvis også online den dag i dag.

Der er pt især en stor igangværende Bitcoin code-svindel, hvor svindlere på Facebook har haft succes med at sprede en nyhedslignende reklameartikel om Bitcoin-handel på SoMe-platformen. På manipulerende vis har man indsat billeder af kendte danskere i reklamerne for at legitimere svindelnummeret, og desværre er flere danske røget i fælden.

De falske Bitcoin-reklamer er blot én af mange forskellige svindelnumre, der foregår via annoncering på sociale medier og på nettet generelt.

Vi benytter i dag sociale medier som Facebook og Instagram til mere end blot at dele personlige beskeder og billeder. Der er tilmed opstået online markedspladser og indbyggede dating-apps, som gør, at især Facebook i dag forgrener sig ind i mange af privatlivets afkroge. At få sin Facebook hacket kan derfor være en ualmindelig ubehagelig oplevelse, fordi det både berører dybt personlige anliggender, men også økonomiske.

Tilnærmelser fra personer, du ikke kender, eller beskeder fra profiler med sært klingende, ukendte navne, kan være det første tegn på, at nogen prøver at svindle dig på platformen. Hold efter bedste evne din profil så privat som muligt, og undgå at skabe kommunikation med profiler, der virker mistænkelige. Derudover bør man også altid værne om de enheder, hvorfra man netop tilgår sine profiler på SoMe-platformene. Får den forkerte person fingre i eller indirekte adgang til din enhed, så er svindleren allerede inde i næste fase.

Svindel i onlineshopping er også et udbredt problem. Falske hjemmesider, der lover lidt for gode tilbud, har desværre lokket mange danske og udenlandske brugere i fælden gennem tiden. Her er man enten endt med at betale for varer, der aldrig dukker op, eller man har opgivet sine kreditkortoplysninger, som så sidenhen er blevet misbrugt.

Man bør i den forbindelse altid holde sig til officielle webshops, man kender i forvejen, eller som minimum tjekke, om der er tale om verificerede webshops. Danske webshops kan genkendes på e-mærket, men shopper du på udenlandske webshops, så tjek eventuelt, om der er tydelig kontaktinformation og oplysninger om ejerskab og lignende på sitet.

Din smartphone kan også blive udsat for svindel via såkaldte smishing-beskeder. Her er der reelt tale om phishing-beskeder, der blot sendes via SMS i stedet for mail. Igen er bagtanken at få dig til at trykke dig igennem et link eller tage kontakt til afsenderen, som netop udgiver sig for at være en officiel og pålidelig kilde, men som i sidste ende blot viser sig at være svindlere.

På samme måde kan man også blive ringet op af telefonsvindlere, der udgiver sig for at være computer-fagfolk eller lignende, og som kan tilbyde dig service eller anden hjælp, såfremt du blot opgiver kreditkortoplysninger eller bankinformation. Telefonsvindel foregår ofte fra udlandet, så man bør allerede fatte mistanke, når den indkommende besked eller opkald er af international karakter. Især hvis man ikke venter noget opkald fra udlandet.

Anmeld svindel, så snart du opdager det. Jo flere der anmelder svindel på nettet, desto bedre muligheder får myndighederne for at komme problemet til livs. Har du haft kontakt med en person på sociale medier eller via en hjemmeside, som tydeligvis har haft i sinde eller allerede har svindlet dig, så bør du anmelde det til politiet på deres egen hjemmeside-sektion for online svindel. Er du blevet snydt i en handel på en fupbutik på nettet, kan du udover politianmeldelsen også anmelde den på e-mærkets officielle sektion for anmeldelser her. At true en webshop med politianmeldelse, hvis den pågældende webshop ikke har opfyldt sine lovkrav, kan også være en god og effektiv måde at få sat gang i processen.

Udover de nævnte råd i denne artikel, er der flere tiltag, man kan foretage sig for at skabe yderligere online sikkerhed. En af de væsentligste tiltag er en online VPN, der ikke blot skaber øget privatliv via en fremmed IP-adresse, men som også skaber ekstra sikkerhed i form af en stærk kryptering af din datatrafik. I samme tråd kan man benytte en adgangskodeadministrator, som er effektivt redskab i beskyttelsen af alle dine logins på nettet. Det gør dine konti ekstra sikre, da der også her benyttes en effektiv kryptering.

Et sidste og vigtigt tip i kampen mod onlinesvindlere er at holde øjne og øre åbne, når man færdes online. I den fysiske daglige verden afskærmer vi ofte, når vi indtaster pinkoder ved køb. Vi har lært fra barnsben at have en sund skepsis overfor fremmede personer, der lover lidt for gode ting. På samme måde som vi har taget vores sunde forbehold i den fysiske verden, bør vi på ligeledes implementere samme sunde skepsis og fornuft i den online verden. For det er her vi lever meget af vores liv i dag. Og det er derfor også her, at diverse hackertyper og andre onlinesvindlere suger sig fast.