Din IP: Ukendt · Din Status: BeskyttetUbeskyttetUkendt
Blog Guide

Slet Instagram-konto: En trin-for-trin guide

Instagram er et af de mest populære sociale medier i verden. Vi deler de mest private billeder og beskeder, men skænker måske i samme forbindelse ikke altid cybersikkerhed en tanke. Skulle du gå med et ønske om at øge din beskyttelse af privatlivets fred ved at deaktivere din konto eller ligefrem slette din profil, kan du læse med i følgende artikel.

Laura Klusaite

Laura Klusaite

Jan 11, 2022 · 3 min læsning

Slet Instagram-konto: En trin-for-trin guide

Hvorfor skulle man have lyst til at slette sin Instagram-profil?

Der kan være flere grunde til, at man har valgt at søge efter en ”slet Instagram-konto”-guide:

  • Man føler, at man spilder tiden ved blot at scrolle gennem en masse intetsigende billeder og videoer.
  • Man føler sig afhængig af sociale medier, herunder Instagram.
  • Man ønsker ikke at løbe risikoen for, at ens Instagram-konto bliver hacket.
  • Man ønsker ikke at hjemmesider og sociale medier har så meget information om en.
  • Man stoler ikke på, at Instagram kan holde ens data sikre.

Hvordan sletter man Instagram?

Herunder er en trin-for-trin guide til at slette sin Instagram-profil:

1. Du logger først ind på din konto via en webbrowser – det er nemlig ikke muligt at slette sin konto via appen.

2. Du skal herefter gå til Slet min konto, som du finder via dette link.

3. Du skal nu vælge en grund til at slette din konto og indtaste dit kodeord.

4. Du afslutter ved at trykke på “Slet min konto permanent”.

slet instagram

Når du har trykket på denne knap, så vil al data, herunder opslag, kommentarer, synes godt om, venskaber og direkte beskeder blive slettet. Dataene kan ikke gendannes, så du skal være helt sikker på, at du faktisk har lyst til at slette din Instagram-profil permanent.

Hvordan deaktiverer man sin Instagram-konto?

Hvis man ikke ønsker at slette sin konto helt, men stadig vil beskytte sit privatliv og holde en pause fra Instagram, kan man i stedet vælge at deaktivere den . En deaktiveret konto vil ikke fremgå i søgninger, og alle dine opslag og informationer vil være helt usynlige. Først når du logger ind igen, vil din konto blive aktiveret.

1.Du skal igen logge ind på din Instagram-konto via en webbrowser.

2.Du skal trykke på Rediger profil på din profil.

slet instagram konto

3.Du skal trykke på Midlertidig deaktivering af min konto i bunden i højre side.

deaktiver instagram

4. Du skal nu vælge, hvorfor du gerne vil deaktivere din konto, samt indtaste din adgangskode.

5. Du skal til sidst klikke på “Deaktiver konto midlertidigt”.

deaktiver instagram 2

Din konto vil nu være deaktiveret, indtil du logger ind næste gang. Andre brugere vil dermed ikke have adgang til din profil, dine opslag mv. Dine kommentarer vil dog ikke blive slettet automatisk.

Skal jeg deaktivere eller slette min Instagram-konto?

Hvis du går og tøver med, om du skal slette din profil eller ej, så kan det være en god idé at starte med at deaktivere den. Herved kan du nemlig ikke logge ind uden at genaktivere den, og så kan du tage et par dage, hvor du prøver, hvordan det føles. Hvis det efter en rum tid føles som det rigtige, så kan du logge ind og tage skridtet videre, hvor du sletter din konto helt. Der er ikke nogen tidsbegrænsning på deaktivering af din konto, så det er også en mulighed blot at nøjes med at holde den deaktiveret.

Hvis du virkelig ønsker at beskytte dit privatliv, er det bedre at slette Instagram. Hvis du bruger andre sociale netværker, bør du også overveje at slette Facebook, slette Skype og slette Snapchat. Der er mange andre platforme og beskedprogrammer tilgængelige, der anvender end-to-end-kryptering, og som respekterer brugernes privatliv, så du ikke skal spilde din tid på dem, som ikke gør.

Tag kontrol over dit privatliv på nettet med et enkelt klik.