Cross-site scripting (XSS) er en ondsindet malware, som på snedig vis kan være gemt væk på en ellers ganske uskyldig hjemmeside. Der er tale om et script på en hjemmeside, som på den ene eller anden måde bevidst er blevet inficeret af en hacker. Den pågældende hacker venter så blot på, at en bruger eller besøgende af hjemmesiden udløser selve malwaren ved at trykke på scriptet.
Laura Klusaite
Sep 07, 2021 · 4 min læsning
Herefter starter hele den ondsindede proces. Det inficerede script vil nu sprede sig til din enhed, hvor især login-områder og cookies bliver genstand for det pågældende XSS-angreb. Missionen med angrebet er at opsnuse og opsnappe dine personlige oplysninger og videresende dem til den pågældende hacker.
Cross-site scripting er et angreb, der består i, at hackeren injicerer en ondsindet kode fra et ondsindet website til et harmløst, venligt website. Deri ligger forklaringen på begrebet: at der netop foretages et script-angreb på tværs af hjemmesider.
I begyndelsen hentydede begrebet udelukkende til JavaScript, men med opblomstringen af andre typer som ActiveX, Flash og HTML dækker begrebet XSS nu bredere.
Reflected XSS er en af de hyppigst forekommende cross-site scripting-angreb. Det finder sted, når brugeren eksempelvis sender en anmodning til en hjemmesides server. I stedet for at få svar fra selve serveren, vil brugeren her kunne støde på et ondsindet script fra hackeren, som kan være injiceret med malware. Scriptet kan være snedigt designet og ligne en harmløs fejlmeddelelse eller sågar et søgeresultat.
Brugeren vil formodentligt intetanende klikke på linket eller meddelelsen, og vil derigennem blive inficeret med den respektive malware ved at den pågældende netop eksekverer den ondsindede kode. XSS-angrebet er nu i fuld gang, og alle oplysninger, som brugeren indtaster herfra, vil i stedet blive sendt til hackeren.
Persistent XSS, også kendt som Stored XSS, er et angreb, der finder sted, når et program eller en hjemmesides HTTPS-svar alle er blevet inficeret med ondsindede softwarekoder. Malwaren kan eksempelvis være lagret i hjemmesidens kommentarfelt, hvor det vil blive udløst, så snart nogen klikker på området. Persistent XSS er mere effektfuld og ondsindet, da hackeren allerede har implementeret malwaren på den pågældende hjemmeside. Brugeren skal ikke lokkes til at klikke på et link eller lignende. Det er nok bare at benytte en vilkårlig funktion på sitet, som er inficeret med malwaren, for at angrebet er i gang.
DOM-baseret XSS er et angreb, der baserer sig på DOM (Document Object Model). DOM skabes, så snart en bruger klikker på en side på et websted. Det er det, der giver brugeren muligheden for at få adgang til hjemmesidens komplette indhold uden at skulle interagere med den pågældende server. I disse DOM-angreb fokuserer hackeren derfor i stedet på offerets browser fremfor alt.
Hvor vedholdende XSS og velovervejet XSS-angreb allerede viser sine advarselslamper i HTML respons-siden, så er DOM XSS en helt anden kaliber. På DOM XSS-angreb er advarselslamperne anderledes slørede. Man skal helt ned i sidens kode for at spotte problemet, og er man ikke lige den største haj til IT, så kan det være tæt på umuligt at opdage faren. For hvor ofte tjekker du selv lige koden på en hjemmeside, før du klikker på den?
Det er aldrig sjovt at være offer for et malware-angreb i form af enten XSS eller andre cyberkriminelle metoder. Men de pågældende angreb kan variere i alvorsgrad, og XSS er i den forbindelse ikke nogen harmløs cyberkriminalitet. Sker angrebet i forbindelse med et link eller formular på sårbare hjemmeside som eksempelvis din netbank eller lignende, så kan det faktisk få alvorlige økonomiske konsekvenser.
Det kan være umådeligt svært at værne sig mod de forskellige XSS-eksempler af angreb. Især fordi de er rettet mod selve hjemmesiden, du besøger, i stedet for at være rettet mod din enhed.
Man kan dog alligevel følge visse gode råd, som altid nævnes i forbindelse med malware og andre cyberkriminelle faldgruber på nettet. Det ene god råd hedder viden. Hermed ikke ment, at man nødvendigvis skal tage kurser i IT og cyberkriminalitet, men at man tilegner sig lidt basisviden her og der for at kunne stå bedre mod diverse cybertrusler som eksempelvis XSS-angreb.
Man kan lære sig selv at blive bedre til at spotte problemer og potentielle trusler, når man besøger diverse hjemmesider eller blot færdes generelt online. I XSS-øjemed handler det fremfor alt om at blive bedre til at spotte ondsindede koder, før man får aktiveret dem og inficeret sit eget system. For at undgå dette kan man bl.a. følge nedenstående råd:
Beskyt dig på nettet med NordVPN. Prøv nu med 30 dages fortrydelsesret.