Din IP: Ukendt · Din Status: BeskyttetUbeskyttetUkendt
Blog Nyheder

Adblocker: En nem måde at fjerne reklamer på

Du kender det sikkert godt: Du har loadet en hjemmeside og fundet en super interessant artikel, som du lige er gået i gang med, blot for at opdage, at der popper en reklameblok op over næsten hele artiklens indhold, som du ikke kan fjerne. Med en adblocker ville en sådan reklame være blevet fjernet inden siden havde loadet helt, ligesom alle uønskede pop-up-reklamer ville være blevet blokeret, inden de overhovedet havde nået at springe frem.

Ilma Vienazindyte

Ilma Vienazindyte

Jan 26, 2022 · 3 min læsning

Adblocker: En nem måde at fjerne reklamer på

Hvad er en adblocker?

Selve navnet er en sammentrækning af de to engelske ord advertisement (reklame) og blocker (blokering). Og det er lige præcis det, som adblockeren er: En reklameblokering. Om så du ønsker at fjerne reklamer på YouTube, fjerne annoncer fra Google, eller fjerne annoncer fra Android, så er adblockeren klar. Den blokerer reklameindhold fra de hjemmesider og tjenester, du besøger, som har reklameindhold.

Sådan installeres en adblocker

Der findes et væld af forskellige adblockere på markedet i dag. Men selve installeringen og funktionen af en adblocker er ens for alle:

  1. Vælg den ønskede adblocker-software.
  2. Gå ind på din browserudvidelses-side.
  3. Søg efter den ønskede adblocker, og klik for at tilføje den.

Så snart den er installeret i din browser, er den aktiv, og vil til enhver tid scanne samtlige hjemmesider, som du besøger herefter.

Adblockeren foretager scanningen af den besøgte hjemmeside øjeblikkeligt, så du vil slet ikke nå at opleve de eventuelle pop-up-reklamer, som kunne have dukket op. Visse hjemmesider sporer din adblocker og beder dig om at deaktivere den for at læse den pågældende hjemmesides indhold. Det er så her op til dig at afgøre, om hjemmesiden er besøget værd.

Fordele og ulemper ved en adblocker

  • pros
    Sikkerhed: En adblocker øger din onlinesikkerhed, da den ikke tillader hackere at benytte reklamerelateret indhold som en smutvej til at komme ind i dit system. Dermed skaber du eksempelvis mere sikker nethandel og et generelt tryggere online liv.
  • pros
    Privatliv: Adblockeren kan også forhindre såkaldt tracking-software i at ligge og køre i baggrunden på din browser. På den måde kan denne software ikke snage i dit privatliv. Det kan på sin vis sidestilles lidt med samme effekt som at slette cookies.
  • pros
    Hastighed: Åbning og sideloadning går hurtigere, da den besøgte hjemmeside forhindres i at skulle til at bruge tid på at loade reklameblokke, bannere og anden tredjeparts-indhold.
  • cons
    Hastighed: Paradoksalt nok kan adblockeren også mindske din surfing-hastighed, da den konstant summer i baggrunden og arbejder, når du er online. Det kan skabe en langsommere onlineproces.
  • cons
    Økonomi: Du elsker indholdet på dine foretrukne hjemmesider, men netop disse hjemmesider næres ofte af reklameindtægter. Man skærer dermed en vigtig indtægtskilde fra sine yndlingshjemmesider ved at benytte en adblocker.
  • cons
    Visse adblockere har vist sig at være deciderede ‘hacker-fælder’, og helt andre adblockere har fungeret så dårligt, at kolossale mængder reklameindhold alligevel bliver tilladt, mens du browser. I den forbindelse kan en adblocker så slet ikke betale sig.

Kan man få adblockere til alle browsere?

Der findes adblock til Chrome, adblock til Android, adblock til Internet Explorer, YouTube adblockere og Twitch adblockere. Med andre ord findes der adblockere til snart sagt alle tænkelige browsere, tjenester og enheder. Der findes ikke blot en bestemt adblocker til en bestemt browser, men derimod flere forskellige. Det er derfor også stort set umuligt at tale om, at noget skulle være den bedste adblocker for Chrome eller andre browsere.

En stærk løsning er dog NordVPN Adblock funktion, som ikke blot blokerer reklamer, men også afværger besøg på ondsindede hjemmesider, der kan indeholde malware eller spyware. Dermed slår man næsten to fluer med et smæk med samme IT-løsning. Du sikrer dermed ikke blot en reklamefri surfen på nettet, men får også en større tryghed online.

Onlinesikkerhed starter med et klik.

Bevar sikkerheden med verdens førende VPN